Have og Mark drives af Jan Lindahl. Her lægges der vægt på en høj etik og gode kunderelationer med forståelse for helheden og sammenhængen i en opgave.
Ved privat anskaffelse af motorsav, anbefales det at få kyndig vejledning. Især mindre hobbysave kan give fatale skader ved forkert brug.Her kan du booke et kort kursus i håndtering og vedligeholdelse af motorsav, forebyggelse af uheld, samt rådgivning til det rigtige sikkerhedsudstyr.
Vær opmærksom på at der kan være regler for bevarelse af eksisterende træer i din kommune. Forskellige servitutter og lokalplaner kan være gældende, også for private haver. Der er særlige regler for bevaringsværdige træer og flere kommuner har deres egen træpolitik med fastsatte målsætninger. Der findes dog typisk også undtagelser fra de gældende regler.For at forebygge potentiel konflikt med naboen, bør man evt. drøfte beskæring og fældning sammen. Det er god stil og forebygger evt. langvarige uoverensstemmelser, når træerne står i eller nær ved skel.